Alle gode gange 3

3 gange har jeg nu af lukket på denne poncho og jeg håber inderligt, at det nu er sidste gang:



Den er strikket for en til en og første udgave var en lækker sag strikket i Raggstrømpegarn fra Hjertegarn og en tråd af Isagers Alpacca. Det skulle være en julegave og jeg leverede den glad og stolt 14 dage før jul. Desværre skulle den liige vaskes og det foregik ved 40 grader i vaskemaskinen. Efter den tur kunne den passe et spædbarn og var for øvrigt stiv som et brædt.

På den igen nu kun i raggstrømpegarn. Med 14 dage til jul blev der strikket igennem lige efter hovedet, for garn og opskrift passede ikke længere sammen, og jeg opfandt nærmest mønstret undervejs. Den 24. december kl. 11 blev den afleveret.

Modtageren var rigtig glad for den, men dels skulle den strikkes længere, hun er meget høj og dels kunne hun ikke lide det originale design, hvor der var lange ribstrykker for og bag.

Op igen og på den igen med forlængelse af overdelen og fortsættelse af mønstret i underdelen. Nu håber jeg bare, at jeg har set den poncho for sidste gang. Jeg er ganske vild med den og kunne da godt finde på at lave en til mig selv - engang - men det bliver bestemt ikke lige foreløbig.

628 g garn er der gået til denne her.

Hele 3 ting på en gang

1) Jeg har fået en ny, smart telefon og kan nu tage fine billeder




2) Jeg har fået downloaded det program, som gør, at jeg kan overføre de fine billeder

3) og jeg har gjort årets første stykke strik færdigt:




Det er en delvist selvkomponeret poncho til en lille pige. Det originale mønster er fra Sandnes, men deres bort var lidt kedelig, så jeg lavede mit favorit diamond mønster om til en enkel række.

4½ nøgle Superwash Vital er gået til denne lille sag, så det er 515 m (cirka) på knitometeret, nu skal jeg bare finde ud af, hvordan jeg får det vist på bloggen her.

Der kan man bare se....

Lets101 - free online dating

Keine Hexerei...

Så har jeg endelig fået et brugbart billede af mit hæklede edderkoppespind, med mig inden under.

Dementoren eller hvad han nu er, er en af min søns klassekammerater, men da der var hele 3 i den udklædning, er det svært at sige, hvilken dreng, der gemmer sig under stoflagene.

Få køer ved tyske valgsteder - Jamen hvad skal de da også der?

Nogle gange er den skrevne presse ufrivillig morsom, som den overskift BT brillerede med her en kedelig søndag eftermiddag. Den giver ligesom ordet stemmekvæg en helt ny betydning. En anden muuuhlighed kunne jo være, at de sortbrogede har fået stemmeret syd for grænsen.

Det lykkedes - jeg er blevet færdigt med noget - sådan da

Tænk - på 2 uger har jeg fået gjort 2 sjaler færdige, dog mangler det ene lige at blive vasket og spændt ud, men den 'fornøjelse' har jeg tænkt mig at gå i gang med, når syndfloden når disse nordlige breddegrader.


Concert in the Park Shawl
Strikket af softwool, men i uvasket udgave, fordi det var et gaveprojekt og min yndlingssøster (har kun den samme) havde ønsket sig et salviegrønt sjal. Da sage blue kun kunne fås med 'fedt på', ja så måtte det blive sådan.

Det var et fint, nemt mønster at strikke. Det lykkedes mig næsten at lære det udenad. Det blev købt hos Blackberry Ridge Dette firma sender kun 'rigtige' mønstre, ikke noget med pdf her. Men når jeg kan bestille mønstret tirsdag aften og så få det med posten fredag morgen, ja så kan det vist ikke gøres meget hurtigere.

Jeg strikkede meget på dette projekt, mens det var virkelig varmt og ind imellem stank såvel hænder som tøj som en ramsaltet ged, men gudskelov fortog stanken sig helt efter 3 gange vask, først i mild hårshampoo og så til sidst i woollite, som er lidt parfumeret. Inden vask vejede sjalet 157 g og efter vask, opspænding og tørring var vægten lidt uenig med sig selv og vippede mellem 149 og 151 g.

















Ice Fantasia Shawl
Dette sjal er designet af Anne Hansson. Hun har også sin egen forretning og blog her

Sjalet er - som sædvanlig havde jeg nær sagt - strikket i supersoft i farven Thistle. Jeg elsker bare den farve, men nu må jeg nok til at finde en anden favorit, for det bliver noget ensformigt med en masse strik i samme farve i skabet.




Jeg har ikke fået vejet sjalet endnu, men denne gang er der ingen ubehagelige odeurer hverken af ged eller andet, kun lækker uld.

Det er lidt svært at fotografere dette sjal, når det ligger fladt, for der er nogle geniale udtagninger foroven, som gør sjalet 'skulderformet', så det ikke kan glide ned.

Som strikkeprojekt, tja-bum. Jeg havde ikke opdaget, at der var 'rigtig' knitted lace (mønster på både ret- og vrangside pinde), for det bryder jeg mig egentlig ikke om med alle de tynde tråde, men her er det faldet OK ud.

Kanten var et mareridt, for den blonderapport var fuldstændig umulig at lære udenad, og da jeg først var blevet sur på den, ja så blev den strikket færdig i meget små bidder.

Glæder mig til at bruge sjalet, som sidder godt og luner dejligt.

Når et sjal bliver til et sengetæppe

Ønskede mig et let, kvadratisk sjal og fandt i mine gemmer et mønster fra Two Old bags: Weeping Willow.

Der er hverken tårer eller piletræer, så vidt jeg kan se, men det er et hurtigt og let mønster, som jeg har strikket før i den trekantede version.

Gik glad og fro i gang med ca. 300 g af Marianne Svits Softwool og tju hej, det gik. Knap 4 uger har det varet at strikke det, og i den periode er jeg også blevet færdig med FataMorgana fra Isager/Anette Rossen.

Spekulerede lidt over, hvor i alverden jeg skulle spænde et kvadratisk sjal op, men den bekymring kunne jeg have sparet mig, for da det kom ud af vaskemaskinen, skulle det absolut ikke spændnes ud, men snarere spændes ind, så det blev lagt lige så forsigtigt til tørre, for ikke at strække det yderligere. Se selv her:





Sengen, det ligger på er 180 cm bred og sjalet måler nok 150 x 150 cm. Det skal nok blive godt i kølige sommeraftner, som plaid.

Lagt dobbelt virker det OK, og så har jeg fået reduceret mit garnlager med 200 g - ikke at det er noget som ses. Måtte nemlig købe 100 g ekstra for at have nok og alt i alt er der gået 290 g garn til 'mesterværket'.