lørdag den 16. maj 2009

Når et sjal bliver til et sengetæppe

Ønskede mig et let, kvadratisk sjal og fandt i mine gemmer et mønster fra Two Old bags: Weeping Willow.

Der er hverken tårer eller piletræer, så vidt jeg kan se, men det er et hurtigt og let mønster, som jeg har strikket før i den trekantede version.

Gik glad og fro i gang med ca. 300 g af Marianne Svits Softwool og tju hej, det gik. Knap 4 uger har det varet at strikke det, og i den periode er jeg også blevet færdig med FataMorgana fra Isager/Anette Rossen.

Spekulerede lidt over, hvor i alverden jeg skulle spænde et kvadratisk sjal op, men den bekymring kunne jeg have sparet mig, for da det kom ud af vaskemaskinen, skulle det absolut ikke spændnes ud, men snarere spændes ind, så det blev lagt lige så forsigtigt til tørre, for ikke at strække det yderligere. Se selv her:





Sengen, det ligger på er 180 cm bred og sjalet måler nok 150 x 150 cm. Det skal nok blive godt i kølige sommeraftner, som plaid.

Lagt dobbelt virker det OK, og så har jeg fået reduceret mit garnlager med 200 g - ikke at det er noget som ses. Måtte nemlig købe 100 g ekstra for at have nok og alt i alt er der gået 290 g garn til 'mesterværket'.