torsdag den 10. juli 2008

Igår havde jeg et valg....

Mellem dette her:











Og dette:















Pligtfølelse vandt. Det blev nu slet ikke hårdt, for jeg fandt på at planlægge kommende projekter, som jeg kunne tænke mig at strikke. Det blev en fin ønskeliste og jeg skal såmænd kun leve et par hundrede år mere, så når jeg at strikke det hele. Hvis jeg altså ikke finder på nye idéer.

Efter et par timer kunne jeg sætte mig til rette med kaffe i kruset og Karen Noes Rustikgarn på pindene og kaste mig ud i Afrodite. Rustikgarnet er flot, men det lugter en del af råsilke og så er jeg ikke god til at strikke med flere tråde på en gang. Da slet ikke når det drejer sig om 2 sytrådstynde bomuldstråde og en noget tykkere silketråd. Glæder mig til, at trøjen er færdig. Den vil gøre sig under Super Karla.

Nå, jeg kunne sidde i solen, nyde fuglesangen og fryde mig over dette syn:














Nyt motto: "Jeg rydder ud og skaber plads til vækst og balance i mit liv"

Lidt sker her dog....

Det er meget længe siden, jeg sidst har blogget, for jeg har en idé om, at der hører billeder med til en blog, og det er noget af et problem at få vores kamera til at samarbejde med denne alderstegne PC, men nu er noget da lykkedes og jeg kan fremvise et par billeder af de ting, som senest er blevet færdige her på matriklen.


Her er min Super Karla Poncho strikket i shetlandsuld/multifarvet mohair fra Karen Noe.

Lukketøjet - eller hvad man nu skal kalde det - er fundet hos Designværkstedet i Aalborg.




Ponchoen har været færdig et pænt stykke tid og den bliver brugt flittigt til aftenbrug på terrasen.


Denne her sag er et Emerald Isles sjal fra the Knitting Goddess - der er dog ikke meget smaragd over min udgave, som er strikket i en-trådet garn fra Evilla.


fredag den 21. marts 2008

Det er ikke meget, jeg får skrevet...

Dette sørgelige faktum skyldes 2 ting: At jeg ikke har overholdt mit nytårsforsæt og at jeg ikke har kunnet få billeder fra kamera til blog. Det sidste er der nu rådet bod på og det første - tja - det får være!


















Her er for eksempel de to forskellige udgaver at mormors muffedisser, som jeg har strikket for at hun kan holde hænderne varme.





Så kommer her lidt syndedokumentation - jeg har købt originalgarn til Falkenbergs Gloria og dernæst hvad jeg sådan måtte begrænse mig til, da jeg var til udsalg hos Designstrik. Der skulle gerne komme en vifte-jakke, en elegance-trøje og en sød model fra Isager, som jeg ikke kender navnet på, ud af dette bjerg. Måske får jeg også taget mig sammen til at gøre mit Noro papirtørklæde færdigt, nu har jeg da fået købt garn.










lørdag den 23. februar 2008

Hele tre ting på en gang....

Så har jeg:
  1. Strikket noget udelukkende af lagergarn

  2. Gjort et projekt færdigt

  3. Fået taget et billede og fremvist resultatet

Det er nogen tid siden, at projektet blev færdigt

(se min liste), men derfor tæller det jo da altsammen.

Mønstret? Tja og bum-bum - det er noget selvkomponeret færø-inspireret noget, der sådan er blevet til lidt undervejs. Borten stammer fra et sjalsmønster fra Dansk Mohair og garnet købte jeg for flere år siden hos Markno uden helt at have et formål med det, bare fordi det var skønt og blødt.


onsdag den 20. februar 2008

Hanne Falkenberg

Så fik jeg endelig lejlighed til at opleve Hanne Falkenberg live.



Det var spændende at høre om hendes forarbejde til et mønster,

men det var træls, at vi var alt for mange ivrige og livlige strikkere.

som var mødt frem for at høre hende.



Næste gang må der gerne være en form for adgangsbegrænsning.

søndag den 27. januar 2008

Danmark tager guldet - RKI ingen hindring

Hvad skulle de da også være det for?????

Denne heading modtog jeg sammen med en reklamemail og det sætter jo mange sjove tanker i gang i min knold.

Hvad en bibliofil fejl og dansk møgvejr kan føre til

Lørdag havde vi en familieoplevelse ud over det sædvanlige, og det var faktisk kun en lille ting.

Jeg havde fjernlånt 'Folk Shawls' af Sheryl Oberlee og ved en fejl skulle jeg hente den på et helt andet bibliotek end mit lokale ditto.

Overvejede mange ting og sager, men da det var et forrygende møgvejr lørdag formiddag, foreslog manden, at vi kørte hen og hentede bogen, for der var ikke lige andet, som fristede.

Som sagt så gjort! Vi endte med at tilbringe mere end 2 timer på biblioteket! Det er utroligt at se, hvordan små biblioteker kan være forskellige og hvad de vælger at have fokus på.

Jeg endte med at låne 10 bøger ud over den, som jeg kom efter. Blandt andet fandt jeg en for mig ukendt Kirsten Holst krimi, skøn til lørdag eftermiddag, når jeg nu ikke er håndboldfikseret.

Vi er enige om, at vi godt en anden lørdag kan køre til et nyt og ukendt bibliotek i en anden bydel, det var 2 timer, som var godt brugt.

Til Hanne - The Silent Knitter

Der er mennesker, man ser hver dag, som absolut ikke siger en noget og så er der mennesker, man kun er sammen med en kort tid, men som står skarpt i erindringen. Hanne var en af de sidste, for det overskud og den livsvilje, hun udstrålede, var utrolig.

Igår fandt jeg en gammel poesibog, hvor præsten havde skrevet et digt til mig i forbindelse med min konfirmation. Jeg kan ikke finde ud af at tænde lys og kan endnu ikke hverken scanne eller lægge billeder ind, ellers havde jeg vist den fine håndskrevne udgave.

Her er digtet, tilegnet Hanne og hendes familie:

Ingen er en ø
ingen står alene.
Andres glæde er min glæde,
andres sorg er også min sorg.

Vi har brug for hinanden,
så jeg vil forsvare enhver,
som var det min bror,
enhver som min ven.

Jeg så folket samles,
jeg hørte musikken begynde.
Sangen, jeg hørte dem synge,
hører jeg altid.
Ingen er en ø.

John Donne

onsdag den 2. januar 2008

Man har et standpunkt.....



....til man tager et nyt, eller til ens gamle mormor fortæller at hun fryser om hænderne på grund af gigt.

Det kunne jeg ikke sidder overhørig og lidt kiggen her og der førte mig frem til disse skønheder.

(U)heldigvis kunne mønstret erhverves som pdf-fil her hos the Knitting Zone, som desværre har mange fine mønstre til salg, som - ja netop - pdf-filer.

og så var der jo ligesom ingen vej udenom.

Jeg er begyndt på et par i Drops Alpacca og det tegner til at blive et blødt, varmt og meget feminint resultat, som lige egner sig til min mormor. De føles så lækre, at det nok bliver nødvendigt at lave et ekstra par til mig selv.

tirsdag den 1. januar 2008

Nytårsfortsæt

Ja, hvis ikke dette var det rette forum til offentliggørelse, ja så....

Altså: Mit nytårsfortsæt er at gøre et strikkeprojekt HELT færdigt, førend jeg kaster mig over et andet eller et nyt projekt.

Formål: At få reduceret bunken af ufærdige, halvfærdige og næsten færdige strikke- og hækletøjer

Goddag og velkommen

Jeg kunne ikke dy mig. Nu skulle jeg også med på 'blog-vognen'.

Denne blog vil komme til at handle mest om alt det, man kan lave med masker, hvad enten de er strikkede eller hæklede.