fredag den 17. juli 2009

Det lykkedes - jeg er blevet færdigt med noget - sådan da

Tænk - på 2 uger har jeg fået gjort 2 sjaler færdige, dog mangler det ene lige at blive vasket og spændt ud, men den 'fornøjelse' har jeg tænkt mig at gå i gang med, når syndfloden når disse nordlige breddegrader.


Concert in the Park Shawl
Strikket af softwool, men i uvasket udgave, fordi det var et gaveprojekt og min yndlingssøster (har kun den samme) havde ønsket sig et salviegrønt sjal. Da sage blue kun kunne fås med 'fedt på', ja så måtte det blive sådan.

Det var et fint, nemt mønster at strikke. Det lykkedes mig næsten at lære det udenad. Det blev købt hos Blackberry Ridge Dette firma sender kun 'rigtige' mønstre, ikke noget med pdf her. Men når jeg kan bestille mønstret tirsdag aften og så få det med posten fredag morgen, ja så kan det vist ikke gøres meget hurtigere.

Jeg strikkede meget på dette projekt, mens det var virkelig varmt og ind imellem stank såvel hænder som tøj som en ramsaltet ged, men gudskelov fortog stanken sig helt efter 3 gange vask, først i mild hårshampoo og så til sidst i woollite, som er lidt parfumeret. Inden vask vejede sjalet 157 g og efter vask, opspænding og tørring var vægten lidt uenig med sig selv og vippede mellem 149 og 151 g.

















Ice Fantasia Shawl
Dette sjal er designet af Anne Hansson. Hun har også sin egen forretning og blog her

Sjalet er - som sædvanlig havde jeg nær sagt - strikket i supersoft i farven Thistle. Jeg elsker bare den farve, men nu må jeg nok til at finde en anden favorit, for det bliver noget ensformigt med en masse strik i samme farve i skabet.




Jeg har ikke fået vejet sjalet endnu, men denne gang er der ingen ubehagelige odeurer hverken af ged eller andet, kun lækker uld.

Det er lidt svært at fotografere dette sjal, når det ligger fladt, for der er nogle geniale udtagninger foroven, som gør sjalet 'skulderformet', så det ikke kan glide ned.

Som strikkeprojekt, tja-bum. Jeg havde ikke opdaget, at der var 'rigtig' knitted lace (mønster på både ret- og vrangside pinde), for det bryder jeg mig egentlig ikke om med alle de tynde tråde, men her er det faldet OK ud.

Kanten var et mareridt, for den blonderapport var fuldstændig umulig at lære udenad, og da jeg først var blevet sur på den, ja så blev den strikket færdig i meget små bidder.

Glæder mig til at bruge sjalet, som sidder godt og luner dejligt.