torsdag den 15. august 2013

1257 meter.....

lækker blød alpaca gik der til denne version af et hap shawl aka prinsesjalet aka det hele kongerige.



Det er er strikket for en anden til en 3. og det har jeg det godt med. Jeg kan nemlig godt lide det som strikkeprojekt, men bryder mig egentligt ikke så meget om mønstret, selvom det da tager sig ganske pænt ud i mit sofahjørne.


Jeg har ikke før strikket det i ren alpaca og det føles lidt 'løst', men ih hvor er det blødt og så kan det vaskes i vaskemaskinen. Hele herligheden vejer 419 gram og selv sønnike, som normalt er totalt garnblind, har siddet og 'aet' det og nydt, når et hjørne af det strikkede kom hans vej.

Takket være Lotte Wackerhagens geniale anvisning kunne jeg strikke hele borten på rundpind uden at skulle lave en eneste vrangmaske, tak Lotte!!!

Nu har jeg så brugt 2009 meter garn og mangler 'kun' at bruge 9991 m for at nå mit mål om 12 km brugt garn inden 12. maj 2013.

Jeg har et par strikketing, som liige mangler den sidste finish såsom en vask og lidt endehæftning, så der er flere meter og billeder på vej.